Skip to main content
Uncategorized @da

Vækstfonden, Greenland Venture og SISA øger investering i guldmineprojekt

By juli 31, 2020september 23rd, 2021No Comments
Pressemeddelelse

Vækstfonden, Greenland Venture og SISA øger investering i guldmineprojekt

De tre parter i investeringssamarbejdet øger deres investering i guldmineselskabet AEX med 25%.

Projektet i Kirkespirdalen ved Nanortalik tager et vigtigt skridt: Børsnotering i London: ”En god investering på det rigtige tidspunkt” – udviklingen er lovende!

I juli 2019 investerede Greenland Venture og Vækstfonden tilsammen 15 mio. kr. i mineselskabet AEX Gold, der er på vej til at genåbne Nalunaq-guldminen og derudover indehaver et antal efterforskningslicenser i Sydgrønland. I maj i år benyttede Vækstfonden og GV en mulighed for at øge investeringen til i alt 33 mio. kr, som blev fordelt ligeligt mellem Greenland Venture, Vækstfonden og pensionskassen SISA, der på samme tid trådte ind i investeringssamarbejdet. 

Ny investering fra partnerne i investeringssamarbejdet

Nu indskyder Vækstfonden, SISA og Greenland Venture så yderligere et beløb på 1 million britiske pund – svarende til ca. 8,25 mio. kr – hvilket bringer den samlede investering op over 41 mio. kr.  

– Det er naturligt at øge vores investering nu, hvor realiseringen af projektet er meget tættere på, siger Per Buhl Olsen, Senior Investment Manager i Greenland Venture på vegne af de tre partnere: 

AEX-investeringen har allerede vist sig som en god investering for os, fortæller han, for kursen på AEX-aktien er steget. For et år siden lå den under 40 canadiske cent for én aktie. Den er steget stabilt lige siden, og prisen nærmer sig nu en canadisk dollar. 

– Der er flere årsager til, at kursen stiger, siger Per Buhl Olsen: Projektet anses som seriøst og velunderbygget, og samtidigt stiger efterspørgslen på guld i takt med, at verdensøkonomien på mange måder er blevet mere usikker. Det er en tendens, der kommer os til gavn.

Mere kapital i børsnotering 

AEX Gold er noteret på TSX-V børsen i Toronto – og er fra i dag fredag den 31. juli også noteret på AIM i London, som er en vækstbørs for mindre og mellemstore virksomheder. AIM-børsen bliver ofte brugt, når der skal rejses kapital til nye projekter, og optagelse på børsen anses som en anerkendelse og sker først efter et stort og grundigt forarbejde.

For yderligere information:

Katrine Villarreal Villumsen

Vækstfonden

Kommunikationsrådgiver

Per Buhl Olsen

Greenland Venture

Investment Manager