Skip to main content
Uncategorized @da

Vækstfonden og Greenland Ventures tredje investering er en investering i en solid familievirksomhed

By november 27, 2019oktober 13th, 2021No Comments
Pressemeddelelse

Vækstfonden og Greenland Ventures tredje investering er en investering i en solid familievirksomhed

20 millioner kroner fra Greenland Venture og Vækstfonden gør det muligt for Usisaat at samle og forny sin forretning.

– Vi har tillid til virksomheden og familien bag den, siger investorerne.

Efter to investeringer i mineindustrien i henholdsvis Syd- og Nordgrønland har Vækstfonden og Greenland Venture foretaget sin tredje, fælles investering: Investeringen består af direkte medejerskab kombineret med et vækstlån. De 20 millioner kroner skal på arbejde’ i transport- og logistikvirksomheden Usisaat med hovedaktiviteter i Nuuk og aktiviteter i flere byer af Grønland:  

– I dag er vores aktiviteter i Nuuk fordelt på seks forskellige adresser. Det er resultatet af udviklingen siden virksomhedens start i Nuuk i 1991, fortæller Arnannguaq Gerstrøm: – Vi er glade for væksten, men utidssvarende bygninger og flere adresser begrænser os efterhånden meget, siger hun. 

Succesfudt generationsskifte

Arnannguaq Gerstrøm er adm. direktør for virksomheden, der blev startet af hendes forældre, Hans Gerstrøm og Akisooq Poulsen, som de senere år har gennemført et generationsskifte til Arnannguaq og hendes bror Minik Gerstrøm, ansvarlig for virksomhedens aktiviteter på værksteds- og autoområdet. 

 – Vores plan om at samle virksomheden og forny den med flere aktiviteter kræver en investering   100 millioner kroner i et fremtidssikret byggeri og faciliteter tæt ved havnen i Nuuk, fortæller Arnannguaq Gerstrøm: Det har kun været muligt at få den samlede investering, fordi både vi og vores nye investorer stoler nok på hinanden til at gå sammen i et langsigtet og forpligtende samarbejde. 

Tillid til virksomheder, der tænker langsigtet

Vi investerer, fordi vi har tillid til ledelsen og ejerkredsen i Usisaat, siger Rolf Kjærgaard, der som ny direktør for Vækstfonden var på sit første besøg i Grønland i forbindelse med aftalen, og fortsætter: – Veldrevne familievirksomheder kan noget helt specielt, som vi som investorer værdsætter: De tænker langsigtet, og de kender deres virksomhed. De tænker ikke kun på sig selv, men tager også ansvar på det omgivende samfund. Det oplever vi hos Usisaat, siger han. 

Karsten Høy, adm. direktør for Greenland Venture, fortæller, at den fælles investering i Usisaat er et godt eksempel på, hvad virksomheder og investorer kan, når de arbejder sammen: 

Grønlandsk ejerskab

Når vi kommer med egenkapital, bliver virksomhedens økonomiske fundament stærkere – det er forudsætningen for, at den samlede finansiering kan lykkes: Hvis der ikke er en solid økonomisk basis, bliver ambitionerne ikke til noget, uanset hvor dygtig man er. Jeg er rigtig glad for, at vores medvirken betyder, at en veldreven grønlandsk virksomhed nu har styrken til at udvikle sig og vokse fremover. 

Hans Gerstrøm og Akisooq Poulsen er fortsat aktive i den virksomhed, der har opbygget, men har afgivet den daglige ledelse endegyldigt, og det er ikke en beslutning de fortryder. Hans Gerstrøm, der er formand for bestyrelsen, som nyligt er blevet styrket med ekstern kompetence, siger: – Det er ikke noget problem at give slip på tøjlerne, når man har fuld tillid til dem, der tager over, og véd, at retningen for fremtiden er sat. 

For yderligere information:

Nathali Selmeczi Lehmann

Vækstfonden

Teamleder for Kommunikation

Karsten Høy

Greenland Venture

CEO

Arnannguaq Gerstrøm

Usisaat

Adm. direktør